En ejerskifteforsikring er en vigtig investering, når man køber ny bolig

De fleste kommer til at lede efter en ny bolig på et eller flere tidspunkter i deres liv. At finde drømmeboligen er aldrig helt nemt, uanset hvad man går efter. Man kan nemlig aldrig være helt sikker på, at man får, hvad man tror. Da bygninger kan gemme skjulte skader, kan man nemt komme til at købe katten i sækken. Derfor er det vigtigt, at man tegner en ejerskifteforsikring, inden man køber ny bolig. Det er nemlig kun med en ejerskifteforsikring, at man er økonomisk dækket ind, hvis der opdages skjulte skader på boligen. Og da det ofte er dyrt at skulle udbedre den slags skader, kan en ejerskifteforsikring vise sig at være en god og vigtig investering. Står du til at skulle købe ny bolig snart, bør du altså være opmærksom på, at en ejerskifteforsikring altid er en god idé.

Sådan fungerer det

En ejerskifteforsikring dækker dig ind mod skjulte skader på din bolig. Hvis der opdages skader på huset, som ikke fremgår af el- og tilstandsrapporten, får du med en ejerskifteforsikring økonomisk erstatning. Du kan dog kun tegne en ejerskifteforsikring på din nye bolig, hvis sælger tilbyder det. Først og fremmest er de skjulte skader og udbedringen af dem nemlig sælgers ansvar. Det er det, indtil vedkommende får udarbejdet en el- og tilstandsrapport samt tilbyder at betale halvdelen af den billigste ejerskifteforsikring på markedet. I dette øjeblik overleveres ansvaret til dig som køber, og derfor er det en rigtig god idé at tage imod tilbuddet, hvis du får det. Vær dog opmærksom på, at selvom du vælger en anden ejerskifteforsikring end den billigst mulige, skal sælger ikke betale mere.

Hvad er skjulte skader?

Det er desværre ikke så nemt at købe en ejerskifteforsikring, som man måske skulle tro. Der kan nemlig være stor forskel på, hvordan de dækker. En ejerskifteforsikring skal dække skjulte skader – men hvad er skjulte skader egentlig? Der er ingen fast definition, hvilket også medfører de store forskelle på forsikringerne. Som udgangspunkt kan man sige, at skjulte skader er skader, der spiller en afgørende rolle for beboelsen. Og så er det naturligvis skjulte skader, altså skader, der ikke fremgår af tilstandsrapporten og som ikke ses med det blotte øje. Eksempler på skjulte skader kan være huller i taget, revner i murene, manglende isolering eller lignende fejl og mangler. Når du går ud og investerer i en ejerskifteforsikring, er det vigtigt, at du er opmærksom på den enkelte udbyders definition at skjulte skader.

Store forskelle på forsikringer

Selvom alle ejerskifteforsikringer dækker efter samme lov, kan der være store individuelle forskelle. Selvom det er fristende at tage den første, den bedste forsikring, kan det vise sig at blive en dårlig handel. Dit valg af ejerskifteforsikring kan nemlig blive afgørende for, om du rent faktisk er dækket eller ej, hvis du opdager skjulte skader. Og da det som sagt er store beløber, det drejer sig om, er det en ærgerlig situation at stå i. Derfor er det vigtigt, at man tænker sig grundigt om, inden man tegner sin ejerskifteforsikring. Desværre er det ikke så simpelt, at den dyreste ejerskifteforsikring også er den bedste dækkende. Derfor er der kun én måde, hvorpå man kan finde den helt rigtige ejerskifteforsikring.

Find den rigtige ejerskifteforsikring

Det er altså afgørende, at du finder den rigtige ejerskifteforsikring. Ikke kun af økonomiske årsager, men også så du kan sove godt og trygt om natten uden bekymringer. At finde skjulte skader er altid en kedelig situation, men en god ejerskifteforsikring er et plaster på såret. Derfor er det en god idé at bruge lidt tid og energi på at sætte sig ind i markedet og finde den bedste ejerskifteforsikring. At undersøge markedet og sammenligne de forskellige muligheder er nemlig den eneste måde, hvorpå du kan sikre dig, at du tager et godt valg af ejerskifteforsikring. Du kan finde information om de forskellige forsikringer på internettet, og ofte er det også ganske nemt at indhente tilbud. Det kan virke som et uoverskueligt og unødvendigt arbejde, men det kan godt betale sig at finde den rigtige ejerskifteforsikring. Inden du køber bolig, bør du altså finde frem til den helt rigtige ejerskifteforsikring til din situation.

Basismodel vs. Udvidet version

Når man skal vælge en ejerskifteforsikring, skal man også tage stilling til, om man ønsker basismodellen eller en udvidet version. En udvidet ejerskifteforsikring er et godt valg, hvis man vil være sikker på, at man er godt dækket ind. Den dækker nemlig i hele 10 år og dækker skader på både bolig og grund. Hvis man vil kunne sove trygt om natten uden bekymringer, så er en udvidet ejerskifteforsikring altså værd at overveje. Den vil naturligvis koste lidt mere end basismodellen her og nu, men det kan vise sig at være en investering. Den mulighed bør man altså også have øje for, når man skal finde sin ejerskifteforsikring, inden man køber ny bolig.

You may also like...