Dansk Boligforsikring: boligeksperter og markedsleder

Dansk Boligforsikring har været i boligbranchen i rigtig mange år. I 2001-02 blev selskabet stiftet, og siden har der været fokus på at skabe de bedste forsikringer til danskerne. I dag kan du tegne henholdsvis en ejerskifteforsikring og sælgeransvarsforsikring hos Dansk Boligforsikring. Særligt ejerskifteforsikringer er blevet et kerneområde, hvor du hos Dansk Boligforsikring kan være sikker på at få ekspertrådgivning. Der er tale om et nicheselskab, da man kun beskæftiger sig med ét område. Af den grund er viden i selskabet også dybdegående og grundig. Inden for ejerskifteforsikringer er Dansk Boligforsikringer et populært valg blandt danskerne. Faktisk så populært, at de er det selskab med den største markedsandel. Det kunne Forsikring & Pension påvise i deres seneste statistikker på området.

Dansk Boligforsikring logo

Hvorfor er Dansk Boligforsikring et populært valg?

Dansk Boligforsikring har brandet sig som værende et selskab med billige og bredt dækkende forsikringer, og det er noget, man som forbruger bliver tiltrukket af. Dansk Boligforsikring har formået at kunne tilbyde en ejerskifteforsikring, som prismæssigt ligger i den lave ende, og det er i forvejen et produkt, som kræver et forholdsvist stort engangsbeløb.

På samme tid er dækningen rigtig god, og selskabet er medlem af både Garantifonden og Forsikring & Pension. Begge medlemskaber er en form for garantisikring for forbrugeren. Garantifonden kan komme i brug, hvis eksempelvis selskabet går konkurs, da det kan efterlade en masse mennesker uden forsikring og dækning. Forsikring & Pension er derimod forsikringsselskabernes brancheorganisation. Når Dansk Boligforsikring er medlem heraf, forpligter de sig til at følge henstillinger og branchestandarder.

Hvad er en ejerskifteforsikring egentlig?

Hvis man ikke har været i gang med at undersøge boliger tidligere eller ikke været tæt på en købsbeslutning, er det ikke sikkert, at man ved, hvad en ejerskifteforsikring egentlig er. Overordnet kan man sige, at det er en forsikring til køberen af en bolig, som gerne vil have en form for sikkerhed mod de skader, der kan skjult, og som man ikke er bekendt med. Der er altså tale om en forsikring, som dækker de skader, fejl og mangler, som allerede var til stede, da man flyttede ind. Men som man ikke har været bekendt med.

Det er som sagt køber af et hus, der kan tegne forsikringen, men det er sælger, der skal opfylde nogle ting, før tegningen overhovedet kan lade sig gøre. Ejerskifteforsikringen er nemlig en del af huseftersynsordningen, så den skal sælger anvende, før køber kan tegne. Huseftersynsordningen dækker over, at sælger får udarbejdet en tilstandsrapport og en elinstallationsrapport, indhenter tilbud på en ejerskifteforsikring og tilbyder at betale halvdelen til køber. Når dette er opfyldt, kan køber vælge at takke ja til den præsenterede forsikring eller selv finde en alternativ. Sælger vil ofte have fundet den billigste, og det er ikke altid den, man som køber vil tegne. Lige meget hvilken en ejerskifteforsikring, køber vælger, er sælger dog kun forpligtet til at betale det, der svarer til halvdelen af den oprindelige.

Som forbruger kan du også vælge at tegne en udvidet ejerskifteforsikring, som har en længere forsikringsperiode og en bredere dækning. Det vil være billigere at tegne denne fra starten fremfor at forlænge en basis.

Ifølge Dansk Boligforsikring bør du være obs på disse ting, når du køber bolig

Der er mange ting, man som kommende boligejer skal være opmærksom på. Dansk Boligforsikring har mødt mange boligejere, eller kommende ejere, som sidder inde med en masse praktiske spørgsmål.

Du har ledt i månedvis, og pludselig står drømmehuset foran dig. Og hvad så? Du bør sikre dig, at sælger får udarbejdet en tilstandsrapport af en byggesagkyndig – hvert fald hvis du flytter i hus eller har købt sommerhus. Så snart sælger har præsenteret tilstandsrapporten, indhentet tilbud på ejerskifteforsikring og tilbudt at betale halvdelen af præmien, er han eller hun fritaget for ansvar fremadrettet. Dansk Boligforsikring møder ofte folk, som tror, at tilstandsrapporten er den udtømmende vurdering af husets tilstand. Det er den ikke. Der vil kun være beskrevet de ting, som den byggesagkyndige har mulighed for at undersøge. Hvis der derfor er skjulte skader i for eksempel murene, som der udadtil ikke er tegn på, vil sådanne ting ikke være beskrevet. Ligledes er rapporten heller ikke en oversigt over samtlige ‘skønhedsfejl’, som boligen indeholder. Der tages højde for boligens alder og type, således at helt normale småskavanker ikke fremgår i vurderingen.

Dansk Boligforsikring

Som køber skal du derfor gøre op med dig selv, om du ønsker at tegne en ejerskifteforsikring, samt om du vil tage imod den, som sælger har indhentet tilbud på. Dansk Boligforsikring anbefaler, at du opvejer ulempe og fordele – sammenholdt med den bolig, I har investeret i. Du er ikke forpligtet til at tage imod den fra sælger; det er altid op til køber at beslutte, hvilket forsikringsselskab denne ønsker at tegne hos. Og på trods af at du vælger en anden, er sælger stadig forpligtet til at betale en sum – dog kun det, der svarer til halvdelen af den oprindelige forsikring.

Hvis du ønsker at tegne en ejerskifteforsikring, er det vigtigt at undersøge priser og selskaber i  god tid. Forsikringen skal nemlig senest tegnes, før du/I overtager boligen.

Få kompetent rådgivning hos Dansk Boligforsikring

Hvis du vælger at tegne forsikring hos Dansk Boligforsikring, kan du forvente kvalificeret rådgivning hos boligeksperterne. Dansk Boligselskab er et nicheselskab, hvilket betyder, at der udelukkende arbejdes med boligområdet. Det har været Dansk Boligforsikrings force siden opstart i 2001/2002. Fordelen ved at vælge et nicheselskab er blandt andet, at der kan gives grundig og specialiseret rådgivning. Der samarbejdes desuden med andre interessenter, som hver især bidrager med en special-viden inden for boligmarkedet. Som kunde – eller potentiel kunde – kan du derfor trygt tage kontakt til Dansk Boligforsikring, hvis du har konkrete spørgsmål eller blot ønsker at vide mere om forsikringsmulighederne.

Læs mere om Dansk Boligforsikring på blandt andet crunchbase og Virksomhedsoplysninger.

Kontaktinformation

Adresse: Kanalstræde 10, 1.
4300 Holbæk

Telefon: 59 49 88 44
Mail: info@danskboligforsikring.dk
CVR: 26717795

You may also like...