Behandling af skæve tænder

tandretning af skæve tænder

Skæve tænder er en almindelig tilstand, som kan påvirke manges velvære negativt. Det kan være et stort kosmetisk problem, men det kan også påvirke din munds sundhed og funktion. Der er flere faktorer, der kan bidrage til udviklingen af skæve tænder, men der er også gode behandlingsmuligheder hos tandlægen, hvis man ønsker at rette sine skæve tænder.

Årsager til skæve tænder

Skæve tænder kan skyldes en række forskellige faktorer. En af de mest almindelige grunde er arvelige forhold. Hvis dine forældre har skæve tænder, er det mere sandsynligt, at du også vil have det. Derudover kan skæve tænder også skyldes uhensigtsmæssig udformning af dine kæber, som kan føre til pladsmangel for tænderne. Skæve tænder kan også skyldes dårlige vaner, såsom at suge på tommelfingeren, eller hvis man har brugt sut for længe som barn. Disse vaner kan have påvirket udviklingen af tænderne og føre til, at de har vokset sig skæve.

Bøjetyper til skæve tænder

Der er flere behandlingsmuligheder, som kan rette skæve tænder. Den mest almindelige er at få bøjler på tænderne – enten som barn ved skoletandlægen eller som voksen hos sin egen tandlæge.

Metalskinner
En bøjlebehandling kan indebære brug af ​​metalskinner, som gradvist rykker tændernes position over tid. Metalbøjler er effektive, men de kan også føles skæmmende at bære, og tandretning kan tage tid.

Usynlige aligners
En anden mulighed er tandretning med aligners, fx Invisalign bøjler. Invisalign er ​​klare, gennemsigtige og aftagelige skinner. Bøjlerne er mindre synlige end traditionelle bøjler, og de kan også være mere fleksible at bruge i det daglige. Det er dog vigtigt, at du følger din tandlæges anvisninger for at få et permanent resultat.

Lingual bøjler på indersiden
En tredje mulighed er tandregulering med bøjler, der er fastgjort på bagsiden af tænderne, de såkaldte lingual bøjler. Fordelen er, at de er usynlige, men ofte er det en dyr metode at anvende, samtidig med at de kan være sværere at rengøre end fx udtagelige aligners.

Du kan læse om flere eksempler på bøjletyper på tandbøjler til tandretning.

Fordele ved tandretning
Retning af skæve tænder kan have flere fordele. Først og fremmest kan flotte og lige tænder forbedre dit udseende markant og give øget velvære og selvtillid. Derudover kan tandretningen også forbedre din munds generelle sundhed. Skæve tænder kan være sværere at rengøre tilstrækkeligt med tandbørsten og kan med tiden medføre tandproblemer som fx caries og paradentose. I nogle tilfælde kan tandreguleringen også forbedre din munds funktion, da behandlingen kan forbedre evnen til at tygge og tale mere korrekt.

You may also like...