Gode råd til at håndtere et dødsbo: En hjælpende hånd i en svær tid

Efter et dødsfald i familien kan en advokat hjælpe med dødsbo.

Ingen har lyst til at tænke tanken, men vi skal desværre alle herfra en dag. Dermed komme vi alle til at opleve, at en af vores kære går bort. Tiden efter et tab er i de fleste tilfælde betonet med en stor sorg, der kan resultere i manglende overskud til alt det praktiske. Der er nemlig og desværre en masse praktiske ting, som skal sættes i gang umiddelbart efter et dødsfald i familien. Her på redaktionen har de fleste oplevet et svært tab, og vi står derfor klar med gode råd til dig. Måske har du lige mistet en af dine kære, eller måske er de ældste familiemedlemmer ved at komme op i årene. Under alle omstændigheder vil vi give dig en hånd. Ingen bør stå alene i denne tid, og om ikke andet kan vi da tilbyde gode råd og informationer. I det følgende vil vi derfor beskrive de nødvendige trin efter et dødsfald.

Dødsattest og bedemand

Et dødsfald i familien kan være forventet, men det kan også komme som et lyn fra en klar himmel. Uanset omstændighederne er det første skridt altid det samme. Dødsfaldet skal dokumenteres, og det betyder, at der skal udfyldes en dødsattest. Hvis din kære går bort på et plejehjem eller hospital, så vil sundhedspersonalet stå klar til at gøre dette. Hvis din kære går herfra indenfor hjemmets fire vægge eller andetsteds, så skal sundhedssystemet kontaktes, så attesten kan udfyldes. Her kommer den første vigtige beslutning for dig: Hvem skal noteres som kontaktperson.

Kontaktpersonen er den, som skal have kontakt med skifteretten, indtil dødsboet er opgjort. Det er derfor en god ide, hvis det er en, der står den afdøde nærmest. Denne skal helst have adgang til alle vigtige dokumenter og andet, som skifteretten måtte efterspørge. En ægtefælle eller den afdødes barn er derfor oplagt til denne rolle.

Nu er det tid til at kontakte en lokal bedemandsforretning og komme i gang med planlægningen af bisættelsen eller begravelsen. Der findes et hav af dygtige bedemænd i de fleste lokalområder, og de kan rykke hurtigt ud for at tilse samt afhente den afdøde. Bedemanden kan også hjælpe dig gennem planlægningen af bisættelsen, da deres store erfaring er en gave for de sørgende.

Skifteretten

Når støvet har lagt sig efter begravelse eller bisættelse, er selve processen med dødsboet dog først lige begyndt. Nu starter arbejdet i Skifteretten, der har til opgave at håndtere alle dødsbo i Danmark. Denne proces kan tage alt fra få måneder til et helt år, hvilket afgøres af flere faktorer. Hvis boet er af en vis størrelse, så kan det tage længere tid. Dette kan også være tilfældet, hvis der er flere arvinger, som skal deles om arven. Under alle omstændigheder vil kontaktpersonen i denne periode skulle fremsende en lang række dokumentation på den afdødes finansielle forhold og andet, der kan have relevant for dødsboet. Efter denne proces kan dødsboet opgøres, og arven kan udbetales til den/de retmæssige.

Få en hjælpende hånd

Det er kun forståeligt, hvis man oplever en mangel på overskud i sin sorgproces. Derfor kan det være en stor fordel at søge professionel hjælp fra nogle, der har stor erfaring med skifteretten og opgørelse af dødsbo. På advokatkontores hjemmesider kan man let læse sig frem til, hvilke kontorer der har en specialiseret dødsbo advokat. En stor erfaring med processen kan nemlig gøre hele seancen meget lettere for de efterladte.

You may also like...